søndag den 30. december 2007

Mega grineren

Ha ha, jeg sidder lige her aftenen før nytår og roder lidt med at finde en sjov sang, da jeg falder over en side I simpelthen bliver nødt til at se og prøve. Klik her Her kan man tydeligt vise sin politiske holdning.
Rigtig godt nytår til alle

mandag den 17. december 2007

Afsluttende projekt

Så er det tid til det afsluttende projekt. Vi har i min gruppe brugt en idé jeg egentlig fik til udviklingsprojekt. Dette var der dog ikke tilslutning om på dette tidspunkt, men så er det godt ideen kan overføres til multimedie projektet.
Vi har valgt at lave en blog til en daginstitution. Vores problem formulering hedder: Hvordan kan digitale medier være med til at skabe en god kommunikation mellem forældre og børnehave? Til godkendelsen har vores lærere kommenteret "Kommunikation og forældresamarbejde ser ud til at være gennemgående i jeres emne, det kommer I til at dykke ned i – finde litteratur omkring (i jeres fortsatte arbejde med emnet" Jeg har derfor bestilt en bog der hedder professionelt forældresamarbejde Jeg har endnu ikke talt med min gruppe om det, men jeg tror jeg kan bruge bogen gennem hele min uddannelse. Nu får vi at se:-) Mine lærere har også spurgt ind til: "Er det ”envejs” kommunikation fra børnehave/personale til forældre, I ønsker på bloggen? (er det ”kun” den kommunikationsform forældre har brug for i dag?)", her vil jeg svare at jeg mener en hjemmeside ville være mere hensigtsmæssig i en institution end en blog, på en hjemmeside ville der være mulighed for dialog hvor det i en blog er mere en-vejs kommunikation. Vi har dog valgt at lave en blog udfra tidsmangel og mangel på viden, vi ved ikke hvordan man laver en hjemmeside:-) Så i vores tilfælde vil komunikationen være en-vejs, forældrene har dog mulighed for at kommentere på indlæg og billeder. Bloggen skal ikke bruges til at erstatte kontakten i børnehaven, men give forældrene mulighed for at følge med i børnenes dag og læse evt små faglige overvejelser der sjældent er tid til i garderoben.
Et andet spørgsmål der blev stillet er: "Kunne I inddrage børnene i arbejdet med bloggen?– Således, at der også beskrives temaer og hændelser, børnene synes er væsentlige. Sagt på en anden måde: Skal det hele være set fra voksen ”synsvinklen” – hvordan inddrager I børnesynsvinklen? Skal børnene inddrages?". Jeg mener godt at børnene delvis kan inddrages, f. eks når der skal lægges billeder ind. Det sidste spørgsmål er: "Hvorfor vil I formidle aktiviteter? Hvorfor skal en institution formidle aktiviteter?". Jeg tror at formidlingen af aktiviteter vil være med til at synliggøre pædagogernes faglighed, nogle forældre mener daginstitutioner er opbevaring, og ser pædagoger som børnepassere. Vores faglighed bliver skjult at praktiske travlhed. Med bloggen vil man kunne tydeliggøre fagligheden, ikke vha store afhandlinger, men i små træk, bag alle handlinger er der/burde der være pædagogiske overvejelser.
I kan læse hele vores projektbeskrivelse samt kommentar HER
Nu skal vi først mødes i gruppen på fredag, men jeg glæder mig meget til at komme igang, jeg synes det er et rigtigt spændende projekt. Noget der er lidt træls er dog alle de steder der skal dokumenteres. Vi skal lave 1 blog (til den fiktive børnehave) så skal vi have en fælles blog hvor vi skriver vores overvejelser ned, så skal vi skrive i vores egen blog, og til sidst skal vi skrive i vores logbog, Det er godt nok mange steder....Til alle der læser dette og jeg ikke snakker med inden jul vil jeg ønske jer alle en glædelig jul, til studiekammerater: "hold hovedet oppe, der er kun 1 1/2 år igen:-)

fredag den 16. november 2007

selvportræt

Så har jeg lavet et meget lille og simpelt selvportræt.
Jeg er meget i tvivl om det er hvad der var tiltænkt, har prøvet at google selvportræt, men jeg synes ikke jeg kunne finde nogle videoselvportrætter....
Så tjekkede jeg mine medstuderendes blogs, men der kunne jeg heller ikke finde noget.... Så nu har jeg bare præsenteret mig selv på mit webcam, jeg uploadede den direkte på youtube, nemmere kan det ikke blive:-)
Mit selvportræt er tilføjet som et sidehoved midt i bloggen:-)
God weekend til alle mine læsere.

mandag den 5. november 2007

Computerspil i pædagogiske institutioner

Computer og computerspil er så småt ved at blive implimenteret i pædagogiske institutioner. Men det kan stadig blive bedre.
Emnet har været meget diskuteret, både i medier og i institutionerne. Diskussionerne er gået på om computer og computerspil er skadeligt eller gavnligt i børnenes opdragelse. Hvor meget de må sidde der, og hvad de må spille.
BUPL har haft en masse artikler i deres fagblad, de skriver meget om de positive ting der er ved computer og computerspil, og fortæller om institutioner der har lavet forskellige tiltag i forbindelse med børn og computere.
Medierådet har lavet en hjemmeside, hvor man som fagperson eller forælder kan gå ind og læse om nogle undersøgelser, der er lavet om børn, unge og computerspil, er det skadeligt at spille computer, og kan man spille for meget.
Jeg tror grunden til at emnet stadig bliver diskuteret, er fordi det stadigvæk er et forholdsvis nyt medie, som dog fylder så enormt meget i hverdagen og i verden, så man næsten er handicappet hvis man ikke har nogle kompetencer indenfor området.
En anden grund kan være at mange ældre pædagoger er bange for computeren, de kan ikke lide at børnene ofte ved mere end de gør.
Vi kan dog ikke komme uden om at computeren er et rigtig godt legeredskab til børn i dagens Danmark. Kulturen har udviklet sig og pædagogerne må følge med.
Computerkulturen er en integreret del af bærn og unges legekultur, børn og unge beskæftiger sig ikke med computere, blot for at lære informationsteknologi. De gør det, fordi computeren egner sig til at lege med og til at lege omkring. Legen er formålet med og motivationen for deres aktiviteter, og legekulturen er konteksten. Doom i havnebjerg, computerspil, legekultur og uformelle kompetencer
Legen er primær, læring er sekundær. De leger for at lege, ikke for at lære.
Jeg har aldrig arbejdet med de 6-18 årige børn/unge, og kan ikke vide hvordan virkeligheden ser ud. Jeg ved bare at jeg ikke er bange for computere, jeg mener børnene skal have kompetencer indenfor pc verdenen. Jeg har læst om det sociale samspil computerspil medfører, og jeg mener børn kan lære andre børn noget. Derfor kan jeg varmt anbefale at læse artiklen Doom i havnebjerg..., der skriver om bla. pædagogens tilstedeværelse på godt og ondt, samspil og drenge/pigekultur

tirsdag den 30. oktober 2007

Mit nyeste lydprogram

Her er lige en lille prøve, har leget lidt med programmet Audacity, det er mega grineren. Her er lige min første sang, det lyder ikke så godt, men jeg prøver mig frem.
Jeg er en lille undulat

Jeg startede med at optage min sang, jeg satte raten op og ned inde under lydspor, hvilket gav mig et godt grin. Min stemme blev herefter lidt lysere. Så kopierede jeg lydsporet og satte det ned i et nyt lydspor, jeg legede herefter lidt med hvornår nr. 2 sang skulle begynde(tidforskydningsværktøjet). Jeg konverterede så filen til en mp3 fil, uploadede den i podomatic, og kopierede den over i min blog.
Glæder mig til at lave en endnu bedre sang, tænker om jeg skal låne min lille niece, men nu får vi at se.

tirsdag den 16. oktober 2007

Hvor gammel bliver du?

Har lige set et program på dr, der omhandler sundhed. Bagefter skulle jeg selvfølgelig lige forbi deres hjemmeside, hvor de havde forskellige sundheds tips.
Mens jeg sidder og kigger, ser jeg et sted man kan teste hvor gammel man bliver med sin nuværende livsstil....Lidt sjovt.
Jeg er en overvægtig ryger, så jeg bliver desværre kun 80 år:-) Her kan I selv tage testen, Hvor gammel bliver du?
God fornøjelse:-)

tirsdag den 9. oktober 2007

Kaninus på tur jorden rundt

Puha, det må jeg nok lige sige var svært, især når det er et stykke tid siden jeg har siden med paint shop pro sidst.
nå, jeg vil lige prøve af beskrive hvad jeg gjorde, det er jo ikke nødvendigt I alle sammen river håret af jer selv nå jeg nu har gjort det.
1. Tag nogle billeder af den bamse eller hvad du nu vil bruge, husk fra forskellige vinkler.
2. Gå ind i Flickr og finde nogel billeder fra forskellige lande.
3. Lav dine bamse billeder mindre inden du henter dem ind i paint shop. Billede---> tilpas størrelse. Husk de skal være så små så de passe ind i de billeder du har fundet i flickr.
4. Hent et af dine bamsebilleder, det skal kopieres over på en transparent baggrund. Baggrunden skal herefter fjernes. (Denne gang brugte jeg free hand selection tool, som jeg synes er en del nemmere end bagground eraseren, zoom ind på billeder, før krydset på et område, så det hænger sammen, dobbeltklikke så det bliver stiplet og trykke på delete. Højreklik for at få det usynlige området væk igen osv. lidt af gangen).
5. Herefter hentede jeg et billede fra et fremmede land ind i paint shop og kopierede bamsen over på det som et nyt lag. ctrl C--->crtl L.
6. Gem billedet file--->export og jpeg-optimezer.
7. Gem også billedet i paint shop, hvis du nu vil lave det om.
8. Jeg brugte den samme bamse på et par af billederne inden jeg hentede en ny og startede fra 1.
Til sidst sendte jeg billederne til flickr og lavede et set, så de kan ses sammen.
Håber I kan bruge min beskrivelse, ellers kan I skype mig
Se hvad jeg lavede. Kaninus på tur jorden rundt

mandag den 1. oktober 2007

Hvad er pædagogers faglighed?

En af mine medstuderende har brat et meget relevant emne på banen Faglighed, den lille forskel, min lærer i multi-medie har set denne og derefter stillet nogle uddybende spørgsmål i hendes blog. Disse spørgsmål vil jeg i mit indlæg tage udgangspunkt i.
For det første, tror jeg at en af grundene til at pædagoger rangere så lav i hierakiet, er fordi mange er dårlige til at vise deres faglighed.
Jeg mener meget af vores faglighed ligger i at begrunde vores handlinger, og synliggøre hvorfor vi gør som vi gør. Vi griber jo ikke bare noget i den blå luft.
Så mener jeg også at vi er meget dårlige til at dokumentere vores handlinger, her mener jeg både til forældre og kommune og omverden.
Når forældre henter deres børn, går det stærkt, mange børn bliver hentet, og der skal også ryddes op. Derfor er tiden sjældent til at snakke med forældrene om deres børns dag. Oftest er det kun hvis der er sket noget, blå mærke, ikke spist madpakken, mangler regntøj, og en masse andre praktiske ting.
Kan egentlig godt forstå at nogle forældre ser os som børnepassere, det er jo det vi primært skilter med.
Jeg mener dog omverdenen har ændret syn på os, børnepasser synet er ikke helt så udpræget som det tidligere har været, men det kan blive endnu bedre!!!
På seminariet bliver vi stillet en masse spørgsmål/dilemmaer, som vi skal tage stilling til og prøve at finde os selv i dem. Samtidig får vi en masse grundlæggende viden om mennesker, børns normale udvikling og stimuli til udvikling. Vi forsøger at lære forskellige slags problemer, samtidig med vi udvikler vores egen empati, holdninger og habitus. Når vi er i praktik afprøver vi disse teorier, passer de på alle, på nogle, på hvem? Vi lærer at tilrettelægge, udføre og evaluere handlinger. Pædagogik er en bevidst handling udfra et mål om udvikling.
I Pædagogers kompetenceprofil 2004 skrives vi skal -
Være bekendt med de grundlæggende, almindeligt anerkendte og fremherskende pædagogiske teorier.
Kunne opsøge og tilegne sig relevante pædagogiske, psykologiske, sociologiske og antropologiske mv. teorier og metoder, og inddrage dem i arbejdet.
Kunne begrunde sine handlinger og aktiviteter udfra anerkendte teorier og metoder.
Kunne medvirke til at generere viden udfra anerkendte beskrivelser, refleksion over og erfaringer fra pædagogisk arbejde.
Teorierne er dog ikke en metode i sig selv. Overgangen fra teori til praksis foregår via en analyse af en given situation, dette er en af de vigtige ting vi skal lære på skolen, og det er det vi skal dokumenter for at vise vores faglighed.
Jeg tror et af problemerne er at der ikke er tid i praksis til at dokumentere/vise vores faglighed.
Dette var lige mit bud:-)

Beskrivelse af øvelse nr 2

På opfordring af Lis, vil jeg beskrive hvordan jeg har lavet mine billeder, så det måske kan blive lidt nemmere for nogle af jer der ikke har lavet det endnu. Så here it goes:
Hent et billede på en usynlig baggrund.
1. lav billedet helt sort hvidt. Jeg brugte den gode beskrivelse der var på øvelse 2 arket.
2. Fjern alt det hvide. jeg zoomede meget ind på billeder, og brugte viskelæderet i værktøjslinjen til venstre. her er en underting der hedder background eraser. Hvis den fjerner mere end baggrunden, er det fordi der skal være mere baggrund i "cirklen". (Dette er det der tager længst tid)
3. Opret et nyt lag papir, med hvid baggrund, øverste venstre hjørne i værktøjslinjen
4. læg farve på. Jeg brugte spraydåsen.
5. Gem billede. I original størrelse(så du senere kan lave om på den hvis du ønsker).
6. komprimer dit billede i paint shop. file, export, J-peg optimizer. Jeg brugte wizard i nederste venste hjørne, da den laver gode billeder med få pixels og er nem at bruge.
Nu er det en uge siden jeg har lavet det, så det er ikke så detaljeret som det nok kunne være. Håber det kan hjælpe, ellers er i velkommen til at spørge:-) God fornøjelse.

fredag den 28. september 2007


Så har jeg fået lavet den sidste øvelse i paint shop pro. Jeg er helt vild med det program, og vil klart anbefale det til alle jeg kender. Det er lige at gå til, når man har tastevejledningen ved siden af, og mulighederne er uendelige:-) Jeg er meget begejstret hehe.
I den sidste øvelse har jeg lagt effekter på et billede af en af mine veninders datter, men det er bare en af mulighederne derinde.

onsdag den 26. september 2007

Børn, computere og læring

Har lige læst en artikel af Birgitte Holm Sørensen, om Digital produktion - nye æstetiske former og produktionsmåder under udvikling.
Her fortæller hun hvordan børn leger og lære gennem brug af multi-medier. Dette er noget flere og flere børn gør hjemme fra, altså gør leg til læring(ubevidst).
Hvad er leg: Leg et mål i sig selv, hvor det at være i selve processen, i en god situation, er det, børnene går efter(Johan Hizinga). Der er altså ikke nødvendigvis et mål med legen, det er processen det handler om.
For at kunne lege, er man nødt til at udvikle forskellige færdigheder, kompetencer og viden(Carsten Jessen). Det er til legen tilknyttet en form for læring.
Hvad er læring: Læring er bl.a når der sker en udvikling i form af færdighed, kompetence eller viden. "Læring finder sted gennem vores engagement i handlinger og samhandlinger. Læring er bærer af udviklingen og udformningen af identiteter( Etienne Wenger).
Mange børn mener at de kun lære i skolen. Dette er langt fra rigtigt, da de ubevidst lære hele tiden.
I legen er læring sekundær, hvorfor børnene ikke er bevidste om det, da de er optaget selve legen(processen). Ofte kommer børn under leg i flow(Mihaly Csikszentmihalyi).
Hvad er flow: Det er karaktiseret ved at man i processen eller situationen føler et psykisk eller fysisk velvære og kan lukke udefrakommende påvirkninger ude( Mihaly Csikszentmihalyi). Man er så optaget af legen/aktiviteten at man ikke lader sig distrahere af noget, man kan glemme tid og sted.
Idag vokser børn op med digitale medier, og bruger derfor også disse til leg. De bruger multi-medie som et redskab til kommunikation og æstetisk udfoldelse.
Birgitte Holm Sørensen skriver om hvordan børnene bruger computeren til at eksperimentere, f.eks hente billeder og musik/lave billeder og musik. De laver fortællinger og hjemmesider oma.
Jeg tror at det der fanger børn ved computeren er at de kan lave selvstændige projekter/produktioner hvor fakta kobles med deres egne følelser og holdninger.
F.eks læser vi om en pige der laver et multi-medie prodution om sig selv. Hun bruger meget tid på at få det hele "rigtigt", f.eks farve, layout og tekst. i dagens samfund bliver alle udfordret til at udforske sig selv, og hende pigen, vi læser om, har (sikker ubevidst) valgt at lave en selvfremstilling, en produktion om deres selvforståelse af dem selv--->en identitetsproduktion. Når den er færdig, giver den pigen mulighed for at se sig selv udefra, og derfra reflektere over sig selv.
Rigtig spændende læsning, jeg glæder mig til at komme ud i praksis og se hvordan børn bruger computere og multi-medie. Og ikke kun have læst det i en artikel.
Lige lidt tanker fra min side:-)

mandag den 24. september 2007

Total flow:-)



Ja, jeg kunne ikke helt slippe det alligevel, måtte lige lave øvelse nr 2. Enten var den lidt nemmere, ellers er det fordi jeg allerede er blevet lidt bedre til at bruge programmet...Håber det sidste:-)

Billedecollage

Så har jeg fået mit nye program paint shop pro hjem, og lavet min første collage. Puha der er mange muligheder, jeg tror lige der går noget tid før jeg bliver fortrolig med programmet. Idag har jeg siddet i lang tid og lavet min collage, da den så er færdig, kommer jeg i tanke om at jeg har glemt at komprimere mine billeder, så den fyldte rigtig meget. Heldigvis var der lige en knap der kunne "trylle" den mindre for mig- smiler.

Har fundet alle mine billeder på flickr, så jeg skal lige give lidt kredit til fotograferne:

Andreas Joensen, geishaboy500, ff137, kk+, Dominic, gailf548, bitboy.

fredag den 21. september 2007


Min allerførste animation:-) Jubii
Klik på billedet for at se det.

tirsdag den 11. september 2007

Forskellige mennesker-->forskellig pædagogik

Ja, jeg må jo hellere opdatere mine tanker, så mine virituelle venner ved hvad tanker jeg går med:-) og oplevelser jeg har haft.
Vi bliver i samme spor--->altså mit job og mine tanker og undren omkring ting jeg ser.
Jeg har i sidste uge været på arbejde i en demens enhed, og der gik der virkelig op for mig, hvor meget redskab vi er i os selv, på godt og ondt.
Tirsdag aften var en rigtig dejlig vagt, beboerne på stedet var rolige og tilpasse, vi spillede om eftermiddagen billedelotteri, som mange godt kan li´, og hyggede os. Efter aftensmaden sad vi rundt om spisebordet og sang sange fra senior sangbogen, der var en rigtig god stemning.
da jeg kom hjem om aftenen, var jeg meget tilfredse med vores arbejde og følte vi havde gjort vores arbejde maximalt.
Eftermiddagen efter skulle jeg derned igen, jeg kom i godt humør, og var klar til at lægge samme stil som dagen inden.
Der var det imidlertidig en anden jeg skulle arbejde sammen med. Hun var lige kommet tilbage fra ferie, og fór som en hvirvelvind rundt.
Beboerne var tydelig mærket af dette, og var urolige og forvirrede. Da én af de ældre kørte en tur med hendes mand, der var på besøg, spurgte jeg om jeg ikke skulle tage et par af beboerne og gå en tur. Dette blev dog afslået af det andet personale, det fortalte at "det havde vi sørme ikke tid til!!!" Jeg satte mig herefter i sofaen med et par stykker, for at udvise det ro jeg selv kunne.
Da jeg kom hjem om aftenen, havde jeg en rigtig dårlig smag i munden, jeg følte ikke vi havde gjort vores arbejde optimalt. De fik godt nok mad og kom i seng, men dagen havde været urolig og forvirrende for dem.
Her gik det op for mig, hvor meget det betyder for vores arbejde, hvordan vi er som mennesker. Vi er vores eget pædagogiske redskab, på godt og ondt.
I min situation hvor jeg er vikar, er det meget svært at lave om på dette i situationen, hende jeg arbejdede med havde været der i 11 år, og viste hurtigt at det var hende der havde styr på tingene, og jeg "bare" var vikar.
Dette fik mig til at overveje at søge en fast stilling, hvor man derigennem har meget mere mulighed for indflydelse, og derfor gå hjem fra arbejde med en godt fornemmelse i maven.

onsdag den 5. september 2007

Mit job i det offentlige.

Da vores blog skulle have et emne, må jeg hellere komme lidt igang med at fortælle lidt om hvad det er jeg interesserer mig for, lige for tiden.
Først lidt baggrund.
Jeg arbejder som social og sundhedsassistent i hjemmeplejen i Fredericia. Lige som i resten af landet halter dette område enormt. Hvilket det har gjort i 5 år, på forskellige områder.
For 2-3 år siden, var der kommet flere ældre og mindre årgange, hvilket også viste sig i hjemmeplejen i Fredericia.
Kommunen begyndte at bruge flere og flere vikarer, det ville kommunen afhjælpe, og oprettede derfor deres eget vikarkorps, som skulle sendes forskellige steder rundt i byen for 10 løntrin mere. Ligesom det skulle få de faste personaler til at tage flere vagter for lidt højere løn.
Her 2-3 år senere, vil jeg vove og påstå kommunen har skudt sig selv i foden.
Mange personaler har sagt deres faste sillinger op, for kun at arbejde i vikarkorpset. De kan næsten selv vælge fridage, får højere løn og får pension og løn under sygdom. Nogle gik også til de private vikarbureauer.
Samtidig med at der stadig kommer flere ældre, og årgangene stadig er små, kan kommunen ikke få personaler til de faste stillinger, vikarkorpset ikke kan ikke dække både faste stillinger og sygdom og bliver derfor nødt til at kontakte de private vikarbureauer, der koster kommunen mange penge.
Jeg brokker mig egentlig ikke, jeg er selv freelance i et privat vikarbureau, og får en rigtig god løn for det, men det smerter mig at se hvordan ældreplejen ser ud idag.
I alle grupper er der mindst 1 vikar i hver vagt, oftest er der flere.
Dette tærer på de faste personaler, som det selvfølgelig er hårdt for, dels at arbejde med forskellige mennesker hverdag, og dels at skulle sætte folk ind i tingene hverdag.
Dertil kommer at det også går ud over de ældre.
Først dem der lider af demens og enten bor ude eller hjemme, for dem er det meget vigtigt med en forholdsvis fast struktur, genkendelighed og regelmæssighed er alfa omega for deres velbefindende, ligesom der er vigtigt at man kender dem for at kunne hjælpe dem optimalt. Nogle ældre der lider af demens kan blive udadreagerrende, hvilket kan være svært at afhjælpe hvis man ikke kender personen.
For de andre ældre der bor på plejecenter eller hjemme, kan man mærke det er enormt frustrerende for dem at det kommer mindst 1 vikar om dagen, altså et menneske de ikke har set før og ikke kender. Tænk hvis du skulle vaskes forneden, ikke 1 eller 2 gange men hver anden dag, af et menneske du ikke før havde mødt. Det ville jeg i hvert tilfælde ikke bryde mig om. Hos nogle ældre arbejder personalet også på at gøre vedkommende mere selvhjulpne, dette er også rigtig svært for en vikar, der oftest ikke ved noget og ikke kan komme ind i computeren hvor det står.
Jeg kan stadig godt lide at arbejde i hjemmeplejen, det jeg tror der hjælper mig er, at jeg ved når jeg er på arbejde så gør jeg det 100%, jeg søger viden om beboerne og tager initiativ til aktivitet.

Her skal det også lige siges at jeg ikke mener det er alle der kan være vikar. Man skal have en rigtig god situationsfornemmelse, ligesom man skal tage initiativ til nogle ting, som tømme opvaskemaskine, gå en tur, vaske tøj eller en anden aktivitet. Man skal ikke altid bedes om at gøre noget, men gøre det selv. Og så skal man kunne med rigtig mange mennesker, da man på sin vej møder folk fra A-->Z.

Det var lige en historie fra én der står midt i det hele. Regeringen siger der er kommet flere penge på ældreområdet, men de må være gået til opgradering af ledere og lederstillinger. I praksis har vi i hvert tilfælde ikke set noget til dem...
Lige en afsluttende bemærkning.
Området har, i den tid jeg har været der, ikke set så skidt ud, som det gør nu. Jeg er meget spændt på hvad resten af året bringer....evt et regeringsskifte:-) Det lyder til de har 1 finger i jorden med hvad der foregår i praksis....

mandag den 3. september 2007

Trådløs....

Så er jeg helt klar til at være netstuderende...

Har været ude og invistere i en trådløs router og trådløs printer(all in one).

Det var nu ikke helt så let at installere som manden i forretningen sagde, men de siger vel også alt for at sælge-hehe.

Nå men jeg fik det bakset hjem på min cykel, og var meget fortrøstningsfuld da jeg åbnede kasserne..... Nemme cd-rom guider, der step by step fortæller hvad man skal gøre:-) Yeah right, 1 ledning efter gik jeg i stå, og måtte ringe til support-haha.

45 min og mange genstart senere var jeg trådløs, men nu virker det så også, og jeg må hellere komme igang med skolearbejdet:-)


Se lige en fin arbejdsplads:-)

lørdag den 1. september 2007

Nu som blogger.

Hvis du for 10 dage siden havde fortalt mig at jeg skulle have en blog på internettet, havde jeg grinet højt...
Har altid haft et lidt skævt forhold til bloggere, synes det er enormt mærkeligt at folk har trang til at krænge deres sjæl ud for hele verdens befolkning.
Nu er jeg så blevet oplyst:-)
Læser til pædagog på Haderslev seminarium, og har valgt multimedie som "liniefag", og her er det en del af faget at have en blog, og jeg har lært at der er meget mere til blogs end at sidde og græde -rase ud overfor hele verden.
Her kan jeg søge folk der har ligestillede der har de samme interesser som mig, og se hvad de mener og om de har fundet andre links til samme emne.
Et stort videnscenter-smiler.
Det er alt hvad jeg har på hjerte lige nu.
Nu må vi se hvor meget jeg kommer til at bruge den-griner.