Mit job i det offentlige.

Da vores blog skulle have et emne, må jeg hellere komme lidt igang med at fortælle lidt om hvad det er jeg interesserer mig for, lige for tiden.
Først lidt baggrund.
Jeg arbejder som social og sundhedsassistent i hjemmeplejen i Fredericia. Lige som i resten af landet halter dette område enormt. Hvilket det har gjort i 5 år, på forskellige områder.
For 2-3 år siden, var der kommet flere ældre og mindre årgange, hvilket også viste sig i hjemmeplejen i Fredericia.
Kommunen begyndte at bruge flere og flere vikarer, det ville kommunen afhjælpe, og oprettede derfor deres eget vikarkorps, som skulle sendes forskellige steder rundt i byen for 10 løntrin mere. Ligesom det skulle få de faste personaler til at tage flere vagter for lidt højere løn.
Her 2-3 år senere, vil jeg vove og påstå kommunen har skudt sig selv i foden.
Mange personaler har sagt deres faste sillinger op, for kun at arbejde i vikarkorpset. De kan næsten selv vælge fridage, får højere løn og får pension og løn under sygdom. Nogle gik også til de private vikarbureauer.
Samtidig med at der stadig kommer flere ældre, og årgangene stadig er små, kan kommunen ikke få personaler til de faste stillinger, vikarkorpset ikke kan ikke dække både faste stillinger og sygdom og bliver derfor nødt til at kontakte de private vikarbureauer, der koster kommunen mange penge.
Jeg brokker mig egentlig ikke, jeg er selv freelance i et privat vikarbureau, og får en rigtig god løn for det, men det smerter mig at se hvordan ældreplejen ser ud idag.
I alle grupper er der mindst 1 vikar i hver vagt, oftest er der flere.
Dette tærer på de faste personaler, som det selvfølgelig er hårdt for, dels at arbejde med forskellige mennesker hverdag, og dels at skulle sætte folk ind i tingene hverdag.
Dertil kommer at det også går ud over de ældre.
Først dem der lider af demens og enten bor ude eller hjemme, for dem er det meget vigtigt med en forholdsvis fast struktur, genkendelighed og regelmæssighed er alfa omega for deres velbefindende, ligesom der er vigtigt at man kender dem for at kunne hjælpe dem optimalt. Nogle ældre der lider af demens kan blive udadreagerrende, hvilket kan være svært at afhjælpe hvis man ikke kender personen.
For de andre ældre der bor på plejecenter eller hjemme, kan man mærke det er enormt frustrerende for dem at det kommer mindst 1 vikar om dagen, altså et menneske de ikke har set før og ikke kender. Tænk hvis du skulle vaskes forneden, ikke 1 eller 2 gange men hver anden dag, af et menneske du ikke før havde mødt. Det ville jeg i hvert tilfælde ikke bryde mig om. Hos nogle ældre arbejder personalet også på at gøre vedkommende mere selvhjulpne, dette er også rigtig svært for en vikar, der oftest ikke ved noget og ikke kan komme ind i computeren hvor det står.
Jeg kan stadig godt lide at arbejde i hjemmeplejen, det jeg tror der hjælper mig er, at jeg ved når jeg er på arbejde så gør jeg det 100%, jeg søger viden om beboerne og tager initiativ til aktivitet.

Her skal det også lige siges at jeg ikke mener det er alle der kan være vikar. Man skal have en rigtig god situationsfornemmelse, ligesom man skal tage initiativ til nogle ting, som tømme opvaskemaskine, gå en tur, vaske tøj eller en anden aktivitet. Man skal ikke altid bedes om at gøre noget, men gøre det selv. Og så skal man kunne med rigtig mange mennesker, da man på sin vej møder folk fra A-->Z.

Det var lige en historie fra én der står midt i det hele. Regeringen siger der er kommet flere penge på ældreområdet, men de må være gået til opgradering af ledere og lederstillinger. I praksis har vi i hvert tilfælde ikke set noget til dem...
Lige en afsluttende bemærkning.
Området har, i den tid jeg har været der, ikke set så skidt ud, som det gør nu. Jeg er meget spændt på hvad resten af året bringer....evt et regeringsskifte:-) Det lyder til de har 1 finger i jorden med hvad der foregår i praksis....