søndag den 30. december 2007

Mega grineren

Ha ha, jeg sidder lige her aftenen før nytår og roder lidt med at finde en sjov sang, da jeg falder over en side I simpelthen bliver nødt til at se og prøve. Klik her Her kan man tydeligt vise sin politiske holdning.
Rigtig godt nytår til alle

mandag den 17. december 2007

Afsluttende projekt

Så er det tid til det afsluttende projekt. Vi har i min gruppe brugt en idé jeg egentlig fik til udviklingsprojekt. Dette var der dog ikke tilslutning om på dette tidspunkt, men så er det godt ideen kan overføres til multimedie projektet.
Vi har valgt at lave en blog til en daginstitution. Vores problem formulering hedder: Hvordan kan digitale medier være med til at skabe en god kommunikation mellem forældre og børnehave? Til godkendelsen har vores lærere kommenteret "Kommunikation og forældresamarbejde ser ud til at være gennemgående i jeres emne, det kommer I til at dykke ned i – finde litteratur omkring (i jeres fortsatte arbejde med emnet" Jeg har derfor bestilt en bog der hedder professionelt forældresamarbejde Jeg har endnu ikke talt med min gruppe om det, men jeg tror jeg kan bruge bogen gennem hele min uddannelse. Nu får vi at se:-) Mine lærere har også spurgt ind til: "Er det ”envejs” kommunikation fra børnehave/personale til forældre, I ønsker på bloggen? (er det ”kun” den kommunikationsform forældre har brug for i dag?)", her vil jeg svare at jeg mener en hjemmeside ville være mere hensigtsmæssig i en institution end en blog, på en hjemmeside ville der være mulighed for dialog hvor det i en blog er mere en-vejs kommunikation. Vi har dog valgt at lave en blog udfra tidsmangel og mangel på viden, vi ved ikke hvordan man laver en hjemmeside:-) Så i vores tilfælde vil komunikationen være en-vejs, forældrene har dog mulighed for at kommentere på indlæg og billeder. Bloggen skal ikke bruges til at erstatte kontakten i børnehaven, men give forældrene mulighed for at følge med i børnenes dag og læse evt små faglige overvejelser der sjældent er tid til i garderoben.
Et andet spørgsmål der blev stillet er: "Kunne I inddrage børnene i arbejdet med bloggen?– Således, at der også beskrives temaer og hændelser, børnene synes er væsentlige. Sagt på en anden måde: Skal det hele være set fra voksen ”synsvinklen” – hvordan inddrager I børnesynsvinklen? Skal børnene inddrages?". Jeg mener godt at børnene delvis kan inddrages, f. eks når der skal lægges billeder ind. Det sidste spørgsmål er: "Hvorfor vil I formidle aktiviteter? Hvorfor skal en institution formidle aktiviteter?". Jeg tror at formidlingen af aktiviteter vil være med til at synliggøre pædagogernes faglighed, nogle forældre mener daginstitutioner er opbevaring, og ser pædagoger som børnepassere. Vores faglighed bliver skjult at praktiske travlhed. Med bloggen vil man kunne tydeliggøre fagligheden, ikke vha store afhandlinger, men i små træk, bag alle handlinger er der/burde der være pædagogiske overvejelser.
I kan læse hele vores projektbeskrivelse samt kommentar HER
Nu skal vi først mødes i gruppen på fredag, men jeg glæder mig meget til at komme igang, jeg synes det er et rigtigt spændende projekt. Noget der er lidt træls er dog alle de steder der skal dokumenteres. Vi skal lave 1 blog (til den fiktive børnehave) så skal vi have en fælles blog hvor vi skriver vores overvejelser ned, så skal vi skrive i vores egen blog, og til sidst skal vi skrive i vores logbog, Det er godt nok mange steder....Til alle der læser dette og jeg ikke snakker med inden jul vil jeg ønske jer alle en glædelig jul, til studiekammerater: "hold hovedet oppe, der er kun 1 1/2 år igen:-)

fredag den 16. november 2007

selvportræt

Så har jeg lavet et meget lille og simpelt selvportræt.
Jeg er meget i tvivl om det er hvad der var tiltænkt, har prøvet at google selvportræt, men jeg synes ikke jeg kunne finde nogle videoselvportrætter....
Så tjekkede jeg mine medstuderendes blogs, men der kunne jeg heller ikke finde noget.... Så nu har jeg bare præsenteret mig selv på mit webcam, jeg uploadede den direkte på youtube, nemmere kan det ikke blive:-)
Mit selvportræt er tilføjet som et sidehoved midt i bloggen:-)
God weekend til alle mine læsere.

mandag den 5. november 2007

Computerspil i pædagogiske institutioner

Computer og computerspil er så småt ved at blive implimenteret i pædagogiske institutioner. Men det kan stadig blive bedre.
Emnet har været meget diskuteret, både i medier og i institutionerne. Diskussionerne er gået på om computer og computerspil er skadeligt eller gavnligt i børnenes opdragelse. Hvor meget de må sidde der, og hvad de må spille.
BUPL har haft en masse artikler i deres fagblad, de skriver meget om de positive ting der er ved computer og computerspil, og fortæller om institutioner der har lavet forskellige tiltag i forbindelse med børn og computere.
Medierådet har lavet en hjemmeside, hvor man som fagperson eller forælder kan gå ind og læse om nogle undersøgelser, der er lavet om børn, unge og computerspil, er det skadeligt at spille computer, og kan man spille for meget.
Jeg tror grunden til at emnet stadig bliver diskuteret, er fordi det stadigvæk er et forholdsvis nyt medie, som dog fylder så enormt meget i hverdagen og i verden, så man næsten er handicappet hvis man ikke har nogle kompetencer indenfor området.
En anden grund kan være at mange ældre pædagoger er bange for computeren, de kan ikke lide at børnene ofte ved mere end de gør.
Vi kan dog ikke komme uden om at computeren er et rigtig godt legeredskab til børn i dagens Danmark. Kulturen har udviklet sig og pædagogerne må følge med.
Computerkulturen er en integreret del af bærn og unges legekultur, børn og unge beskæftiger sig ikke med computere, blot for at lære informationsteknologi. De gør det, fordi computeren egner sig til at lege med og til at lege omkring. Legen er formålet med og motivationen for deres aktiviteter, og legekulturen er konteksten. Doom i havnebjerg, computerspil, legekultur og uformelle kompetencer
Legen er primær, læring er sekundær. De leger for at lege, ikke for at lære.
Jeg har aldrig arbejdet med de 6-18 årige børn/unge, og kan ikke vide hvordan virkeligheden ser ud. Jeg ved bare at jeg ikke er bange for computere, jeg mener børnene skal have kompetencer indenfor pc verdenen. Jeg har læst om det sociale samspil computerspil medfører, og jeg mener børn kan lære andre børn noget. Derfor kan jeg varmt anbefale at læse artiklen Doom i havnebjerg..., der skriver om bla. pædagogens tilstedeværelse på godt og ondt, samspil og drenge/pigekultur

tirsdag den 30. oktober 2007

Mit nyeste lydprogram

Her er lige en lille prøve, har leget lidt med programmet Audacity, det er mega grineren. Her er lige min første sang, det lyder ikke så godt, men jeg prøver mig frem.
Jeg er en lille undulat

Jeg startede med at optage min sang, jeg satte raten op og ned inde under lydspor, hvilket gav mig et godt grin. Min stemme blev herefter lidt lysere. Så kopierede jeg lydsporet og satte det ned i et nyt lydspor, jeg legede herefter lidt med hvornår nr. 2 sang skulle begynde(tidforskydningsværktøjet). Jeg konverterede så filen til en mp3 fil, uploadede den i podomatic, og kopierede den over i min blog.
Glæder mig til at lave en endnu bedre sang, tænker om jeg skal låne min lille niece, men nu får vi at se.

tirsdag den 16. oktober 2007

Hvor gammel bliver du?

Har lige set et program på dr, der omhandler sundhed. Bagefter skulle jeg selvfølgelig lige forbi deres hjemmeside, hvor de havde forskellige sundheds tips.
Mens jeg sidder og kigger, ser jeg et sted man kan teste hvor gammel man bliver med sin nuværende livsstil....Lidt sjovt.
Jeg er en overvægtig ryger, så jeg bliver desværre kun 80 år:-) Her kan I selv tage testen, Hvor gammel bliver du?
God fornøjelse:-)

tirsdag den 9. oktober 2007

Kaninus på tur jorden rundt

Puha, det må jeg nok lige sige var svært, især når det er et stykke tid siden jeg har siden med paint shop pro sidst.
nå, jeg vil lige prøve af beskrive hvad jeg gjorde, det er jo ikke nødvendigt I alle sammen river håret af jer selv nå jeg nu har gjort det.
1. Tag nogle billeder af den bamse eller hvad du nu vil bruge, husk fra forskellige vinkler.
2. Gå ind i Flickr og finde nogel billeder fra forskellige lande.
3. Lav dine bamse billeder mindre inden du henter dem ind i paint shop. Billede---> tilpas størrelse. Husk de skal være så små så de passe ind i de billeder du har fundet i flickr.
4. Hent et af dine bamsebilleder, det skal kopieres over på en transparent baggrund. Baggrunden skal herefter fjernes. (Denne gang brugte jeg free hand selection tool, som jeg synes er en del nemmere end bagground eraseren, zoom ind på billeder, før krydset på et område, så det hænger sammen, dobbeltklikke så det bliver stiplet og trykke på delete. Højreklik for at få det usynlige området væk igen osv. lidt af gangen).
5. Herefter hentede jeg et billede fra et fremmede land ind i paint shop og kopierede bamsen over på det som et nyt lag. ctrl C--->crtl L.
6. Gem billedet file--->export og jpeg-optimezer.
7. Gem også billedet i paint shop, hvis du nu vil lave det om.
8. Jeg brugte den samme bamse på et par af billederne inden jeg hentede en ny og startede fra 1.
Til sidst sendte jeg billederne til flickr og lavede et set, så de kan ses sammen.
Håber I kan bruge min beskrivelse, ellers kan I skype mig
Se hvad jeg lavede. Kaninus på tur jorden rundt