Computer og computerspil er så småt ved at blive implimenteret i pædagogiske institutioner. Men det kan stadig blive bedre.
Emnet har været meget diskuteret, både i medier og i institutionerne. Diskussionerne er gået på om computer og computerspil er skadeligt eller gavnligt i børnenes opdragelse. Hvor meget de må sidde der, og hvad de må spille.
BUPL har haft en masse artikler i deres fagblad, de skriver meget om de positive ting der er ved computer og computerspil, og fortæller om institutioner der har lavet forskellige tiltag i forbindelse med børn og computere.
Medierådet har lavet en hjemmeside, hvor man som fagperson eller forælder kan gå ind og læse om nogle undersøgelser, der er lavet om børn, unge og computerspil, er det skadeligt at spille computer, og kan man spille for meget.
Jeg tror grunden til at emnet stadig bliver diskuteret, er fordi det stadigvæk er et forholdsvis nyt medie, som dog fylder så enormt meget i hverdagen og i verden, så man næsten er handicappet hvis man ikke har nogle kompetencer indenfor området.
En anden grund kan være at mange ældre pædagoger er bange for computeren, de kan ikke lide at børnene ofte ved mere end de gør.
Vi kan dog ikke komme uden om at computeren er et rigtig godt legeredskab til børn i dagens Danmark. Kulturen har udviklet sig og pædagogerne må følge med. Computerkulturen er en integreret del af bærn og unges legekultur, børn og unge beskæftiger sig ikke med computere, blot for at lære informationsteknologi. De gør det, fordi computeren egner sig til at lege med og til at lege omkring. Legen er formålet med og motivationen for deres aktiviteter, og legekulturen er konteksten. Doom i havnebjerg, computerspil, legekultur og uformelle kompetencer
Legen er primær, læring er sekundær. De leger for at lege, ikke for at lære.
Jeg har aldrig arbejdet med de 6-18 årige børn/unge, og kan ikke vide hvordan virkeligheden ser ud. Jeg ved bare at jeg ikke er bange for computere, jeg mener børnene skal have kompetencer indenfor pc verdenen. Jeg har læst om det sociale samspil computerspil medfører, og jeg mener børn kan lære andre børn noget. Derfor kan jeg varmt anbefale at læse artiklen Doom i havnebjerg..., der skriver om bla. pædagogens tilstedeværelse på godt og ondt, samspil og drenge/pigekultur
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Hej Michella,
Ja som du skriver, er det fint med udviklingen af computere i institutionerne for børnenes vedkommende, men tror desværre at der vil være en del hængepartier af ældre pædagoger som ikke kan følge med udviklingen. Og selvom det primært er børnene der skal bruge det, er det jo også nødvendigt at pædagogerne kan støtte og hjælpe lidt. Det er i hvert fald noget af et arbejde de er stillet overfor. Nogle har måske aldrig tændt en computer før, så er man godt nok handicappet i denne dagens Danmark:-)
Hilsen camilla
Hej Michella, jeg giver Camilla ret, med hensyn til den ældre generation pædagoger, som ikke vil/tør beskæftige sig med computer, men for dem der ikke er så gamle og de nye der kommer til,vil jeg nok mene at man ikke kan lukke øjnene for det. Kendskabet til en computer er lige så vigtig, som at børnene ved hvor mælken kommer fra (og det er der nogle der ikke ved, men de kan omgås en computer). :-)
At kunne bruge en computer, og at vide hvilke muligheder den byder på, vil når min yngste er voksen, han er 10 år, tror jeg være en selvfølge. Lige som enhver idag ved hvordan man bruger en almindelig telefon.
Det er sikkert ikke let, at få åbnet forældres og andres øjne for at se, at computeren kan meget mere og gør meget mere, end kun at fange børnene foran skærmen i flere timer med et spil. Så det bliver noget af en opgave, at formidle disse muligheder videre.
Jeg havde også tænkt at skrive noget med ældre pædagoger og computere, men synes det var et farligt område at bevæge sig ind på, vi kan jo ikke skære alle over en kam.
Jeg tror det er vigtig, at vi i institutionerne skal huske at bruge hinanden hver især til det vi er gode til. For mig ville det være naturligt at lave noget med computere, fordi jeg kan lide det og finde ud af det. Det har jo også noget at gøre med min alder at gøre, i hvert tilfælde at jeg kan finde ud af det. Jeg er meget i tvivl om hvor meget man kan forlange af den ældre generation(55+) og computere, andet end at de acceptere og støtter det som aktivitet
Hej! Jeg kan da godt fortælle noget om den ældre generation da jeg selv næsten tæller til de 55+ (men kun næsten .:-)), og mange erfaringer med børn og computere har jeg heller ikke. Jeg kender flere institutioner, hvor lederne nærmer sig pensionsalderen. For nogen af dem er det virkelig ikke nemt, selv at omgås computeren f. eks. til kontorarbejdet, ikke at tale om, at de accepterer computer i sammenhæng med børn. Men det er hovedsageligt deres holdning over for det nye medie, der bremser dem ud. Jeg kan da også mærke, jo mere jeg får at vide om emnet, jo mere ændrer jeg på min egen holdning.
Ja, Anita, jeg har jo også en alder, hvor jeg bliver let stødt over den der med "ældre" *G* Og jeg ved nu ikke helt, om man blot kan udpege alder som det, der betyder noget - jeg ser faktisk rigtig mange nye, unge studerende i dag på pædagoguddannelsen, der næppe kan tænde en computer! Rystende!!!
Men hvis vi nu skal forsvare disse computerløse institutioner, så er det vel også lidt af en mundfuld pludselig at skulle være ansvarlig for at spillecomputeren kører hele tiden?
Vil I turde være den eneste på en institution, der stod med det ansvar???
Ja - hvorfor ikke. Det er ofte én der står for ansvaret af alt muligt andet. - I min institution ville det sikkert betyde jeg kunne slippe fra 1 - 20 bleskift på en dag - bare de andre slap for at skulle bøvle med computeren. Og ungerne vil jo sikkert gerne være med til at se hvordan problemet, hvis det opstår, bliver løst, så de slipper for at skulle kalde på en voksen næste gang :-)
Vil hellere have ansvaret for computeren - end ansvaret for velligholdlse af mooncars - for DER er jeg analalfabet..
Send en kommentar