Så har jeg fået lavet den sidste øvelse i paint shop pro. Jeg er helt vild med det program, og vil klart anbefale det til alle jeg kender. Det er lige at gå til, når man har tastevejledningen ved siden af, og mulighederne er uendelige:-) Jeg er meget begejstret hehe.

I den sidste øvelse har jeg lagt effekter på et billede af en af mine veninders datter, men det er bare en af mulighederne derinde.

Børn, computere og læring

Har lige læst en artikel af Birgitte Holm Sørensen, om Digital produktion - nye æstetiske former og produktionsmåder under udvikling.
Her fortæller hun hvordan børn leger og lære gennem brug af multi-medier. Dette er noget flere og flere børn gør hjemme fra, altså gør leg til læring(ubevidst).
Hvad er leg: Leg et mål i sig selv, hvor det at være i selve processen, i en god situation, er det, børnene går efter(Johan Hizinga). Der er altså ikke nødvendigvis et mål med legen, det er processen det handler om.
For at kunne lege, er man nødt til at udvikle forskellige færdigheder, kompetencer og viden(Carsten Jessen). Det er til legen tilknyttet en form for læring.
Hvad er læring: Læring er bl.a når der sker en udvikling i form af færdighed, kompetence eller viden. "Læring finder sted gennem vores engagement i handlinger og samhandlinger. Læring er bærer af udviklingen og udformningen af identiteter( Etienne Wenger).
Mange børn mener at de kun lære i skolen. Dette er langt fra rigtigt, da de ubevidst lære hele tiden.
I legen er læring sekundær, hvorfor børnene ikke er bevidste om det, da de er optaget selve legen(processen). Ofte kommer børn under leg i flow(Mihaly Csikszentmihalyi).
Hvad er flow: Det er karaktiseret ved at man i processen eller situationen føler et psykisk eller fysisk velvære og kan lukke udefrakommende påvirkninger ude( Mihaly Csikszentmihalyi). Man er så optaget af legen/aktiviteten at man ikke lader sig distrahere af noget, man kan glemme tid og sted.
Idag vokser børn op med digitale medier, og bruger derfor også disse til leg. De bruger multi-medie som et redskab til kommunikation og æstetisk udfoldelse.
Birgitte Holm Sørensen skriver om hvordan børnene bruger computeren til at eksperimentere, f.eks hente billeder og musik/lave billeder og musik. De laver fortællinger og hjemmesider oma.
Jeg tror at det der fanger børn ved computeren er at de kan lave selvstændige projekter/produktioner hvor fakta kobles med deres egne følelser og holdninger.
F.eks læser vi om en pige der laver et multi-medie prodution om sig selv. Hun bruger meget tid på at få det hele "rigtigt", f.eks farve, layout og tekst. i dagens samfund bliver alle udfordret til at udforske sig selv, og hende pigen, vi læser om, har (sikker ubevidst) valgt at lave en selvfremstilling, en produktion om deres selvforståelse af dem selv--->en identitetsproduktion. Når den er færdig, giver den pigen mulighed for at se sig selv udefra, og derfra reflektere over sig selv.
Rigtig spændende læsning, jeg glæder mig til at komme ud i praksis og se hvordan børn bruger computere og multi-medie. Og ikke kun have læst det i en artikel.
Lige lidt tanker fra min side:-)

Total flow:-)

Ja, jeg kunne ikke helt slippe det alligevel, måtte lige lave øvelse nr 2. Enten var den lidt nemmere, ellers er det fordi jeg allerede er blevet lidt bedre til at bruge programmet...Håber det sidste:-)

Billedecollage

Så har jeg fået mit nye program paint shop pro hjem, og lavet min første collage. Puha der er mange muligheder, jeg tror lige der går noget tid før jeg bliver fortrolig med programmet. Idag har jeg siddet i lang tid og lavet min collage, da den så er færdig, kommer jeg i tanke om at jeg har glemt at komprimere mine billeder, så den fyldte rigtig meget. Heldigvis var der lige en knap der kunne "trylle" den mindre for mig- smiler.

Har fundet alle mine billeder på flickr, så jeg skal lige give lidt kredit til fotograferne:

Andreas Joensen, geishaboy500, ff137, kk+, Dominic, gailf548, bitboy.

Min allerførste animation:-) Jubii

Klik på billedet for at se det.

Forskellige mennesker-->forskellig pædagogik

Ja, jeg må jo hellere opdatere mine tanker, så mine virituelle venner ved hvad tanker jeg går med:-) og oplevelser jeg har haft.
Vi bliver i samme spor--->altså mit job og mine tanker og undren omkring ting jeg ser.
Jeg har i sidste uge været på arbejde i en demens enhed, og der gik der virkelig op for mig, hvor meget redskab vi er i os selv, på godt og ondt.
Tirsdag aften var en rigtig dejlig vagt, beboerne på stedet var rolige og tilpasse, vi spillede om eftermiddagen billedelotteri, som mange godt kan li´, og hyggede os. Efter aftensmaden sad vi rundt om spisebordet og sang sange fra senior sangbogen, der var en rigtig god stemning.
da jeg kom hjem om aftenen, var jeg meget tilfredse med vores arbejde og følte vi havde gjort vores arbejde maximalt.
Eftermiddagen efter skulle jeg derned igen, jeg kom i godt humør, og var klar til at lægge samme stil som dagen inden.
Der var det imidlertidig en anden jeg skulle arbejde sammen med. Hun var lige kommet tilbage fra ferie, og fór som en hvirvelvind rundt.
Beboerne var tydelig mærket af dette, og var urolige og forvirrede. Da én af de ældre kørte en tur med hendes mand, der var på besøg, spurgte jeg om jeg ikke skulle tage et par af beboerne og gå en tur. Dette blev dog afslået af det andet personale, det fortalte at "det havde vi sørme ikke tid til!!!" Jeg satte mig herefter i sofaen med et par stykker, for at udvise det ro jeg selv kunne.
Da jeg kom hjem om aftenen, havde jeg en rigtig dårlig smag i munden, jeg følte ikke vi havde gjort vores arbejde optimalt. De fik godt nok mad og kom i seng, men dagen havde været urolig og forvirrende for dem.
Her gik det op for mig, hvor meget det betyder for vores arbejde, hvordan vi er som mennesker. Vi er vores eget pædagogiske redskab, på godt og ondt.
I min situation hvor jeg er vikar, er det meget svært at lave om på dette i situationen, hende jeg arbejdede med havde været der i 11 år, og viste hurtigt at det var hende der havde styr på tingene, og jeg "bare" var vikar.
Dette fik mig til at overveje at søge en fast stilling, hvor man derigennem har meget mere mulighed for indflydelse, og derfor gå hjem fra arbejde med en godt fornemmelse i maven.

Mit job i det offentlige.

Da vores blog skulle have et emne, må jeg hellere komme lidt igang med at fortælle lidt om hvad det er jeg interesserer mig for, lige for tiden.
Først lidt baggrund.
Jeg arbejder som social og sundhedsassistent i hjemmeplejen i Fredericia. Lige som i resten af landet halter dette område enormt. Hvilket det har gjort i 5 år, på forskellige områder.
For 2-3 år siden, var der kommet flere ældre og mindre årgange, hvilket også viste sig i hjemmeplejen i Fredericia.
Kommunen begyndte at bruge flere og flere vikarer, det ville kommunen afhjælpe, og oprettede derfor deres eget vikarkorps, som skulle sendes forskellige steder rundt i byen for 10 løntrin mere. Ligesom det skulle få de faste personaler til at tage flere vagter for lidt højere løn.
Her 2-3 år senere, vil jeg vove og påstå kommunen har skudt sig selv i foden.
Mange personaler har sagt deres faste sillinger op, for kun at arbejde i vikarkorpset. De kan næsten selv vælge fridage, får højere løn og får pension og løn under sygdom. Nogle gik også til de private vikarbureauer.
Samtidig med at der stadig kommer flere ældre, og årgangene stadig er små, kan kommunen ikke få personaler til de faste stillinger, vikarkorpset ikke kan ikke dække både faste stillinger og sygdom og bliver derfor nødt til at kontakte de private vikarbureauer, der koster kommunen mange penge.
Jeg brokker mig egentlig ikke, jeg er selv freelance i et privat vikarbureau, og får en rigtig god løn for det, men det smerter mig at se hvordan ældreplejen ser ud idag.
I alle grupper er der mindst 1 vikar i hver vagt, oftest er der flere.
Dette tærer på de faste personaler, som det selvfølgelig er hårdt for, dels at arbejde med forskellige mennesker hverdag, og dels at skulle sætte folk ind i tingene hverdag.
Dertil kommer at det også går ud over de ældre.
Først dem der lider af demens og enten bor ude eller hjemme, for dem er det meget vigtigt med en forholdsvis fast struktur, genkendelighed og regelmæssighed er alfa omega for deres velbefindende, ligesom der er vigtigt at man kender dem for at kunne hjælpe dem optimalt. Nogle ældre der lider af demens kan blive udadreagerrende, hvilket kan være svært at afhjælpe hvis man ikke kender personen.
For de andre ældre der bor på plejecenter eller hjemme, kan man mærke det er enormt frustrerende for dem at det kommer mindst 1 vikar om dagen, altså et menneske de ikke har set før og ikke kender. Tænk hvis du skulle vaskes forneden, ikke 1 eller 2 gange men hver anden dag, af et menneske du ikke før havde mødt. Det ville jeg i hvert tilfælde ikke bryde mig om. Hos nogle ældre arbejder personalet også på at gøre vedkommende mere selvhjulpne, dette er også rigtig svært for en vikar, der oftest ikke ved noget og ikke kan komme ind i computeren hvor det står.
Jeg kan stadig godt lide at arbejde i hjemmeplejen, det jeg tror der hjælper mig er, at jeg ved når jeg er på arbejde så gør jeg det 100%, jeg søger viden om beboerne og tager initiativ til aktivitet.

Her skal det også lige siges at jeg ikke mener det er alle der kan være vikar. Man skal have en rigtig god situationsfornemmelse, ligesom man skal tage initiativ til nogle ting, som tømme opvaskemaskine, gå en tur, vaske tøj eller en anden aktivitet. Man skal ikke altid bedes om at gøre noget, men gøre det selv. Og så skal man kunne med rigtig mange mennesker, da man på sin vej møder folk fra A-->Z.

Det var lige en historie fra én der står midt i det hele. Regeringen siger der er kommet flere penge på ældreområdet, men de må være gået til opgradering af ledere og lederstillinger. I praksis har vi i hvert tilfælde ikke set noget til dem...
Lige en afsluttende bemærkning.
Området har, i den tid jeg har været der, ikke set så skidt ud, som det gør nu. Jeg er meget spændt på hvad resten af året bringer....evt et regeringsskifte:-) Det lyder til de har 1 finger i jorden med hvad der foregår i praksis....

Trådløs....

Så er jeg helt klar til at være netstuderende...

Har været ude og invistere i en trådløs router og trådløs printer(all in one).

Det var nu ikke helt så let at installere som manden i forretningen sagde, men de siger vel også alt for at sælge-hehe.

Nå men jeg fik det bakset hjem på min cykel, og var meget fortrøstningsfuld da jeg åbnede kasserne..... Nemme cd-rom guider, der step by step fortæller hvad man skal gøre:-) Yeah right, 1 ledning efter gik jeg i stå, og måtte ringe til support-haha.

45 min og mange genstart senere var jeg trådløs, men nu virker det så også, og jeg må hellere komme igang med skolearbejdet:-)

Se lige en fin arbejdsplads:-)

Nu som blogger.

Hvis du for 10 dage siden havde fortalt mig at jeg skulle have en blog på internettet, havde jeg grinet højt...
Har altid haft et lidt skævt forhold til bloggere, synes det er enormt mærkeligt at folk har trang til at krænge deres sjæl ud for hele verdens befolkning.
Nu er jeg så blevet oplyst:-)
Læser til pædagog på Haderslev seminarium, og har valgt multimedie som "liniefag", og her er det en del af faget at have en blog, og jeg har lært at der er meget mere til blogs end at sidde og græde -rase ud overfor hele verden.
Her kan jeg søge folk der har ligestillede der har de samme interesser som mig, og se hvad de mener og om de har fundet andre links til samme emne.
Et stort videnscenter-smiler.
Det er alt hvad jeg har på hjerte lige nu.
Nu må vi se hvor meget jeg kommer til at bruge den-griner.